Christine Arctander

‍Christine Arctanders ‘Villa Matrjosjka’ undersøger alternative greb for bygningen i byen og bruger villaen, som matrix for kollision af de kræfter, der former og dikterer samtidens arkitektur. Projektet tager afsæt i hjørnegrunden mellem Hillerødgade og Nordre Fasanvej i overgangen mellem Frederiksberg og København NV.
Følgende tekst er en refleksion over ‘Villa Matrjosjka’, der søger at sætte den i relation til vores arkitektoniske samtid.

“To know is to insert something into what is real, and hence to distort reality” - Carlo Emilio Gadda

Citatet indgår i Italo Calvinos ‘Six Memos for The Next Millenium’, hvor Calvino undersøger litteraturens kvaliteter og hvilke af disse, han forestillede sig, ville definerer litteraturen i det nye årtusinde. Vi er trådt ind i det nye årtusinde og Calvino fik ret ifht. litteraturen - det er fristende at spørge, hvilke kvaliteter, der skal definerer fremtidens arkitektur og her er det interessant at kigge på ‘Villa Matrjosjka’.
‍I ‘Six Memos for The Next Millenium’ beskriver Calvino Gadda’s arbejde med novellen som en encyklopædi og metode for udvikling af viden, der skabes i et netværk af forbindelser mellem begivenheder, mennesker, og objekter i verden.
I arkitektur, er dette netværk af forbindelser måske bedre beskrevet som kræfter og strømninger: sociale, politiske, lokale, økonomiske, fysiske såvel som digitale. Disse former de arkitektoniske objekter og rammer, der sættes for netop begivenheder og mennesker.
I ‘Villa Matrjosjka’ er villaen dette netværk af forbindelser - en matrix - hvor ovennævnte kræfter og strømninger manifesterer sig rumligt. Villaen bearbejdes som en platform for en vedvarende kollision af den byggede bys aktører og interessenter, og der skabes et komplekst og dynamisk rumligt scenarie som ændrer sig over tid i forskellige hastigheder.
I fotoserie I ses villaens komponenter - plinten - soklen, den ydre beholder (facaden), indre beholdere (rum) og kerner (sanitets, varme og elektricitets skakter) - som indbyrdes præger hinanden.
Som Gadda’s citat; bearbejdes villaen som vi kender den. Dens form distortes og den tydeliggør og foreslår på en gang eksisterende og nye greb for bygningen i byen.

‍

Cedric Price brugte arkitekturen som et medium til at adressere fremtiden og anså den som den ultimative sociale kunstform. I samarbejde med teaterinstruktøren Joan Littlewood og kybernetikeren Gordon Pask, tegnede Price det uopførte projekt, ‘Fun Palace’ i 1961. Forslaget ‘Fun Palace’ var formgivet som en stor stilladskonstruktion, hvor rumlighederne dannedes af temporære kabinetter, styret af en mobilkran, der kunne omkonfigurere, de indvendige komponenter, i henhold til brugernes behov.
I ‘Fun Palace’ transformeres og tilpasses arkitekturen til brugerne inden for et grid via teknologi, som en maskine. Villa Matrjosjka’ kan ligeledes ses som en maskine, der styres af forskellige overliggende, udefrakommende og indre kræfter. Villaen transformeres af disse og den fremstår med spor af dem, som har beboet den, klar til at formes af nye.
Navnet Matrjosjka referer til de russiske dukker, der er beholder for flere indre beholdere. I Christine Arctanders ‘Villa Matrjosjka’ er det som om, at beholderne transformeres af kræfter, der fx. får de indre beholdere til at bryde gennem de ydre - Villaen er i en vedvarende transition.
I fx. plantegningerne lader det til at de forskellige komponenter har fået en slags egen agens - komponenterne er opfyldte af kræfter, der får dem til at trykke, opskære og slippe deres angivne pladser.
I plantegningen (nr. 15) trykker den kantede trappe på gangen, der begynder at opskærer og mase sig ud gennem facaden. Ligeledes har vindeltrappen sluppet sine fæstningspunkter og får indervæggen og dækket til at bryde fri af det rektangulære format. I plantegningen (nr. 14) har de indre beholdere også vristet sig fri af den ydre skal og der er skabt et mellemrum, både til ydermuren men også beholderne imellem, hvor de frit kan glide.  
‍‘Villa Matrjosjka’ og ‘Fun Palace’  har flere ting tilfælles; deres placering i byen, der kobler dem på togbaner, vejnet og gangstier, såvel som at begge bygninger kan entreres fra flere sider og arbejder med offentlige aktiverende programmer som fx. værkstedet og byhaven.
‍‘Fun Palace’ udsprang som en modreaktion til den typiske moderne arkitektur - Price ønskede ikke at hans arkitektur tvang fysiske eller psykiske begrænsninger over brugerne eller reducerede dem til en standard.
Ligesom ‘Fun Palace’ arbejder Christine Arctander med en hensynsfuld arkitektur, der er modtagelig for husets brugere - både de midlertidige og dem som bliver længe - villaen formes især af de sociale strømninger og aktualiserer Price’s anskuelse af arkitekturen som en social kunstform.

Hvor Price anskuer arkitekturen, som den ultimative sociale kunstform, kan villaen, som bolig, også forstås som en ‘habitabel kunstform’ - beboelig kunst. Her forstås boligen ikke blot som en funktionel og praktisk foranstaltning, der dikterer vores levevis, men som et værk, der er modtagelig og i forbindelse med samtidens politiske, kulturelle, finansielle og sociale konditioner og samtidigt introducerer alternative livs- og boformer.
‍‘Villa Matrjosjka’ er et felt for kollision mellem de specifikke lokale og urbane kræfter i København - men med cyberspacets globale netværk, der transcenderer stedet, byen og landegrænser, er der også et behov for at lære at bebo nye og forstørrede virkeligheder.
I en tid hvor arkitektens agens undergraves af et utal af kræfter og hvor der findes mere byggeri end arkitektur, må vi kigge på hvilke kræfter, det er som endeligt formgiver vores arkitektur og her virker ‘Villa Matrjosjka’ på en gang som et reelt forslag, men også i sig selv som et medium, der artikulerer byggeriets kræfter, så vi ser dem klarere.

Måske ‘Villa Matrjosjka’ er et vigtigt notat til det kommende årti?

- Sofie Højgaard
‍

Program:
Kælder: værksted
Stue: Uderum, foyer, Kiosk, toilet, lejlighed for to personer
1. etage: lejlighed med tilhørende uderum og korridor
2. etage: lejlidhed for en, lejlighed for en med terasse, udeområde og fællesrum
3. etage: lejighed, kollektiv med bo-kapsler, udeområde.
4. etage: tagterasse.

Fotoserie I (facader foto 1-3, situationsmodel foto 4 og planer foto 5-10) Tegningsserie (planer 11-16, facade 17, situationsplan 18) Fotoserie II (aksonometri 19, topview 20 og snit 21) af Christine Arctander