Platform_logo
SENESTE ARTIKLER

Fernisering

Spawner

Platform.dk afholder sin første fysiske udstilling 'Spawner' fredag d. 18 marts.
Kl. 17.00 i Metronomen (kuppelsalen), Aksel Møllers Have. Udstillingen er åben efter aftale frem til d. 23 marts.

Udstillingen tager afsæt i begrebet 'worldbuilding' og undersøger gennem 5 arkitekters værker bud på alternative verdener og fremtider.
Arkitekter har tradition for at opbygge imaginære verdener, for derigennem at stille skarpt på en specifik problemstilling og rejse nye arkitektoniske spørgsmål.
Begrebet 'worldbuilding' har været en anledning til at arbejde med fiktive rum, som et felt for spekulation og undersøgelse - det ved at fremskrive eksisterende problematikker, logikker eller ved at arbejde med utopien - for derigennem at sætte vores arkitektoniske samtid i perspektiv.

'Spawner' viser værker af forskellige arkitekter, spændende over en tidsperiode på 50 år - fra før William Gibson fantaserede om og brugte begrebet 'cyberspace' første gang til i dag, hvor cyberspace er en realitet, fra en tid hvor elementbyggeriet havde grebet om sig, og hvor effektivisering af produktionen var i højsædet til en tid, hvor klimakrisen står som en uundseelig konsekvens, og hvor arkitektur er blevet en vigtig fantasi.

Udstillingen sætter Atelier Cyberspace's værker fra slut 60'erne i stævne med Steen Høyers collager fra årtusindskiftet, værker af Anna Barner Stokholm, Kristiane Fenger og Panuela Aasted og Jens Rønholt Schmidts værker fra 2020-2022.

Udstillende arkitekter:
Steen Høyer
Susanne Ussing & Carsten Hoff
Kristiane Fenger & Panuela Aasted
Anna Barner Stokholm
Jens Rønholt Schmidt

Stort tak til Statens Kunstfond

Link til facebook event: https://fb.me/e/1MmRXii6S

No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.