Petra Gipp / GIPP Arkitektur

Aflejring

Petra Gipp er arkitekt og grundlægger af GIPP Arkitektur, som hun siden 2009 har drevet fra Stockholm. I dag driver hun tegnestuen sammen med Emil Bäckström.

Gipsstøbningen er et gennemgående element i Gipps praksis - nogle gange optræder den som model eller forstudie til byggeri, andre gange som 1:1 installation eller skulptur i egen ret. I billedserien ‘Aflejring’ indgår 10 forskellige værker, herunder en model af Petra Gipp og Mikael Olssons 1:1 installation på Venedig Biennalen i 2018 med titlen ’Freestanding’. Desuden modelundersøgelser tii en udstilling i Liljevalchs Konsthall, og til sidst skulpturen ‘Trappa’ (Skissernas Museum), som udfoldes gennem fem detaljefotos. Billedserien viser Gipps arbejde med støbningen som medie og mediator for arkitektur. Teksten her reflekterer gennem Gipps værker over støbningen og gipsens natur.

Materialet gips er bedst kendt som et hvidt pulver til modelstøbning eller porøse beklædningsplader monteret på indersiden i vores boliger. Gips er en type sedimentær sten, der dannes af aflejringer af calciumsulfat. Calciumsulfat dannes i marinemiljøer, som hav eller søer, hvor der er en rigelig tilførsel af calcium, sulfat og sedimenter fra alger og skaller. I lavvandsområder med høje temperaturer og hurtig fordampning, krystalliseres calciumsulfaten og aflejres i horisontale lag af gips.

Disse horisontale lag går igen i værket ’Trappa’ – en 2 meter høj, stribet gipsskulptur, der er dokumenteret på de syv sidste billeder i serien. Den er opbygget lagvist, gennem en repetitiv proces, hvor gipsen blandes i portioner, som hældes i formen, efterhånden som det forrige lag er størknet. De vekslende blandingsforhold i ’Trappas’ lag viser sig som variationer i farve, tæthed og porøsitet - horisontale striber, der billedligt minder om gipsens naturlige forekomst som hvide linjer mellem sandsten.

Det størknede gips i værket ‘Trappa’ er et resultat af mødet mellem calciumsulfat, vand, ilt, støbeform og tyngdekraft, hvor varierende blandingsforhold og temperatur, foruden lagdeling, danner relief i form af bobler og løbere. Støbningens glatte ydersider fremstår som tværsnit gennem geologiske lag. Løbere, på tværs af lag, står tydeligt frem i de skarpe kanter, såvel som at bobler og hulrum opløser den planlagte form. ‘Trappa’ er lavet i en støbeform med indhak, hvor der let dannes lufthuller, som sætter sig i den størknede gips. I skulpturen ses det, hvordan luften nogle gange fortrænges og det samme hulrum senere udfyldes af et nyt gipslag, der går på tværs; nogle steder som en klo, der griber om tidligere lag, eller som en klump, søjle eller skal, der ligger som et gemt fossil iblandt de mange lag.

På samme måde som ‘Trappas’ formmæssige optagethed af lagdelingen, ligeledes arbejder Gipp med en forståelse af kontekst og byggegrund som lag af information og historie, der interagerer. Lagene efterlader aftryk og indtryk, både konkret i gipsen, i skulpturen og i arkitekturen, såvel som metafysisk i form af betydningslag og rester. I flere af Gipps modeller danner 3mm brune kartonark podium, kontekst eller ’plats’ for støbninger - både modeller og skulpturer. Kartonpodierne har en lagdelt karakter, som de sedimentære aflejringer i jorden, gipsen kommer af. Gips kan knuses, opløses, støbes, aflejres igen og indgå i nye forbindelser. Den kan lægge sig i nye lag, holde om andre kroppe og måske endda ’huske’, som hvis forhistoriske lag var indgraveret i den sedimentære sammensætning.

‍

- Sofie Højgaard

‍