Platform_logo
SENESTE ARTIKLER

RønholtKurz

Winterfest

"Winterfest" består af håndlavede kunstværker, der vises i et udstillingsdesign af den tyske kunstner Veit Laurent Kurz i samarbejde med den danske arkitekt og kunstner Jens Rønholt. Udstillingsdesignet er en sammensætning af repræsentationer af en hytte, bjerge og en sø. Strukturerne og referencerne er symbolske for det centraleuropæiske landskab omkring Alperne, også kendt i Aspen. Ved at tage det naturlige landskab som inspiration for eksperimentel arkitektur, har RønholtKurz skabt en installation, der danner rammen om værker, der falder mellem billedkunst og kunsthåndværk, af samtidskunstnere fra USA og Europa. Udstillingsdesignet består af en pavillon, fire udstillingsvægge og et udstillingsplateau.

Pavillonen udgøres af et stort centralt rum og en overdækket terrasse. De lodrette bølgede vægge skaber nicher, der kan fungere som udkigshuller, mens de vandrette bølger skaber indre/ydre zoner, som danner flydende overgange til resten af museumsrummet. Idéen bag pavillonen er at skabe en rumlig tilstand og form, der tager udgangspunkt i den løse organisering, for at understrege udstillingen som et arts & crafts marked man driver gennem. Pavillonens historiske elementer og vernakulære bygningstraditioner, skaber en tilstand og oplevelse, hvor rummet er en observation af tid, snarere end en funktion i tiden, og kan dermed opleves som et metafysisk rum af referencer, der supplerer kunsthåndværkets tematik.  

Skabt som scenografi for udstillingen, danner de fritstående udstillingsvægge miljøet for væghængte kunstværker. “Bølgerne” kan ses som scenografiske gengivelser, af de omkringliggende bjerge i Aspen, der er ved at smelte, og opdeler rummet i mindre nicher, samtidig med at de skaber komplementerende baggrunde for værkerne.  

Udstillingsvæggene kombinerer visuelle referencer fra filmscenografi, teater- og scenedesign, for at skabe en rumlig karakter, der udvisker forskellene mellem klar betydning og forståelse af en konstruktion og dens funktion. Som billedskabende elementer er væggene med til at kommunikere udstillingens koncept og idé, samtidig med at de skaber en stimulerende atmosfære i rummet.

Et hævet plateau udgør en "udstillingssø", der med klare afgrænsede områder, bruges til at fremvise kunstværker, og definere et tydeligt skel mellem det der vises og det der ikke gør, svarende til en teaterscene. Plateauet, der ligeledes trækker paralleller til søer i Aspens omkringliggende bjerge, fungerer som en arkitektonisk attribut, der består af en række mindre øer til fremvisning af de enkelte kunstværker, således at værkerne bliver præsenteret på sine egne præmisser.

Sammenhængen mellem form/funktion, æstetik og semiotik udgør en enhed, som vi er interesseret i at dissekere og udfolde i dette projekt. Udstillingsdesignet som spænder mellem kunst og arkitektur, udvikler ikke blot rumlige forhold, men også har til formål at producere et metaforisk sprog, der kan korrespondere mellem de to fag og måske udfordre dem. Inspireret af tidlige Bauhaus-traditioner, der bla. inkluderer teater, scenografi og maleri, sigter vi mod at fremkalde nye måder at forstå den tværfaglige udveksling mellem kunst og arkitektur.

- RønholtKurz

Installationsbilleder: Winterfest: An Exhibition of Arts and Crafts, Aspen Art Museum, USA, 2020. Foto: Carter Seddon, Kurator: Saim Demircan, Skitser af: Veit Laurent Kurz
Kunstnere: Kelly Akashi, Kerstin Brätsch, Beverly Buchanan, Richard Carter, Milano Chow, Beau Dick, Olivia Erlanger, Gina Fischli, Viola Frey, Owen Fu, Rochelle Goldberg, Sam Harvey, Suzanne Jackson, Matthew Langan-Peck, Jonas Lipps, Soshiro Matsubara, Malcolm Mooney, Brandon Ndife, Erin Jane Nelson, Precious Okoyomon, Silke Otto-Knapp, Giangiacomo Rossetti, Lin May Saeed, Niki de Saint Phalle, Cole Speck, James Surls, Stefan Tcherepnin, and Amelie von Wulffen.

No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.