Simone Rasch Cymborski

Simone Rasch Cymborskis værk ‘Situeret Akvarium’ undersøger gennem 3d punktsky scanninger, animation og fotografi Danmarks Akvarium, som et foregået rum. Følgende tekst er en refleksion over værkerne, der søger at rejse spørgsmål til vores arkitektoniske samtid.
‍

I det nu nedlagte Danmarks Akvarie fandtes en menneskeskabt oversvømmet verden, en verden under vand. En verden, hvor vandet idag er pumpet ud og den verden, der lå under vand, står tilbage som et foregået rum.
‍I ‘Situeret Akvarium’ ser vi gennem 3d scanneren og kameraet akvariet fra nye positioner og panorerer netop dette foregåede rum.

I J.G. Ballards ‘Verden under vand’ er kloden oversvømmet og så overophedet at størstedelen af kloden er ubeboelig - den ligger hen som lagunelandskaber domineret af kæmpeøgler og alligatorer. Få skyskrabere bryder gennem vandoverfladen og afslører de underliggende menneskeskabte teknologiske landskaber.
I Ballards roman, oplever vi tømningen af en verden under vand i forstørret skala - her er det ikke bare et akvarium som tømmes men lagunen over det som var London.

I triptykon 1 og 2 ses det tømte hajbassin. Nye arter og planter, har overtaget det tørlagte habitat og slået rod mellem de kunstige klippers udspring og revner iblandt gamle udtørrede organismer, der ligger som fossiler under lag af graffiti. ‘Situeret Akvarium’ virker som en biopsi, som en lille bid af Ballards tømte lagunelandskab i en petriskål. Ballards ‘Verden under vand’ virker som en fremskrivning og amplificering, af akvariet som situation og kontekst. Spørgsmålet er hvem vi tillægger en stemme, bevidsthed og rolle som planlægger af vores verden.
‍

Modernismens arv
‍Hajbassinets nubrede og organisk formede kanter, står i kontrast til den hvide modernistiske bygning, det finder sted i. Selvom Danmarks Akvarium er nedlagt er det fortsat beboet - I triptykon 3 ses de stringente hvide ydermure, der spises og omformes af nye arkitekter, mikroorganismerne. Det nedlagte akvarium skal renoveres og de hvide mure pudses op igen - ‘tavlen’ gøres ren og tilstedeværelsen af ledsagende arter og begivenheder, der har fundet sted inden da eller undervejs fjernes og viskes bort.

Modernismens ide bygger på funktionalisme som udgangspunkt og funktion er dens vigtigste formål. Boligens opbygning blev standardiseret, bygningsdele kunne masseproduceres og alt uden funktion blev fjernet til fordel for de rene og enkle former. Sanitet blev indført med en skærpet opmærksomhed hygiejne og renhed.

Modernismens ideer præger fortsat nutidens arkitektur. Dens standardisering efterlader ikke meget plads til diversitet, hverken for individer eller ledsagende arter. Modernismens ide om funktionalisme, har en iboende hævdelse om at være baseret på objektive målinger af optimering, virkning og behov. Med vores nuværende bevidsthed om konsekvenserne af vores handlinger og historie, må ideen om funktionalisme genovervejes - funktionalitet for hvem?

Situeret viden
‍Donna Haraway introducerer begrebet ‘situeret viden’ i hendes essay af samme navn. Essayet er et opgør med den herskende videnskabelige verdensanskuelse, der legitimerer globale, lokale og individuelle dominansforhold baseret på køn, klasse, race og etnicitet.
Denne verdensanskuelse understøttes af ideen om teknologiens visualiserings apparaters uafhængighed og objektivitet i videnskaben. ‘Situeret viden’ afmonterer objektivitetsbegrebet og tydeliggør at enhver anskuelse, videnskabelig såvel som politisk, er situeret i en specifik situation og kontekst og dermed udgår fra et bestemt sanseapparat, som er nogens.  

Potentialet ligger i at se fra et partielt perspektiv, der ikke forveksler virkeligheden med det, som hører til fremstillingerne selv. I projektet ‘Situeret Akvarium’ bliver det igennem forskellige kontekster, klima, historie/tid og idé. 3d scanneren og kameraet agerer proteser for menneskekroppen og de to apparater tillader os at se akvariet fra nye positioner og andre kropsstørrelser.

I animationerne flyder vi rundt langs akvariets kanter med et blik fra en mikroskopisk krop. Klippene er en re-animering af akvariet, og de tusind punkter, der gør rummet, er ærlige omkring deres teknologiske frembringelse. Punktskyerne simulerer, de atomer vores verden er gjort af og giver os mulighed for at besøge et foregået rum.
Triptykonerne arbejder modsat animationerne med en menneskelig skala. Triptykon formatet viser ikke kun objektivets fokus men også kameraets position i rummet, som det roterer omkring. Triptykonernes ydre fotografier  giver en fornemmelse af reptilens blik, der med øjnene placeret på siden af hovedet, ser rummet anderledes end menneskets fremadrettede øjne kan opfatte.
‍

Medforfatterskab
‍Dette er et forsøg på at udpege et mulighedsrum for en bæredygtig formgivning af samtidens arkitektur, gennem et afsæt i partiel forståelse af klima (‘Verden under vand’), historie (modernismen) og ide (situeret viden)

‍I ‘Verden under vand’ møder vi en mulig fremtid og en forandret verden. J.G. Ballard undersøger ikke kun, hvordan en klimakatastrofe forandrer vores omgivende landskaber men også hvordan den forandrer vores psykologiske landskaber. Her findes et mulighedsrum - hajbassinet i Danmarks Akvarium står som en arena, der sætter vores handlinger i fokus.

Værkerne i ‘Situeret Akvarium’ giver os muligheden for at forstå os selv som og blandt ledsagende arter og dermed inkludere flere blikke og positioner i vores handlen i verden. Med landskaber i forandring, fysiske såvel som psykologiske, kan teknologi og ledsagende arter være informanter og hjælpere - måske medforfattere af fremtidens arkitektur.

- Sofie Højgaard

'Situeret Akvarium' punktskyscanninger, triptykon og animation af Simone Rasch Cymborski, 2021