Spacegirls

Fotoserier, tegninger og interview af Cisse Bomholt og Elisabeth Gellein (Spacegirls).

Hvad er Spacegirls? - en tegnestue, et kollektiv?
‍Siden Spacegirls blev dannet i 2016, har definitionen af vores virke været et spørgsmål der med jævne mellemrum er dukket op.Spørgsmålet kommer ikke fra vores side, men snarere udefra. Der er en generel tendens til at både projekt og praksis skal kunne beskrives i et hurtigt pitch, og for os er Spacegirls nærmest det modsatte af et pitch. Vi ønsker at dyrke det langsomme og vævende, og ser på vores praksis som et undersøgende frirum hvor vi kan stille spørgsmål uden entydige svar og fokusere på proces over resultat. Vi ønsker at dyrke projekter hvor der er tid og plads til det bløde, ambivalente og eksperimenterende, og vi inviterer gerne samarbejdspartnere, både fra eget og andre fag, med ind i processen.

Tilbage til spørgsmålet - tegnestue eller kollektiv? Må vi svare kollektiv tegnestue? Hvis vi skal forsøge at være mere præcise, vil vi nok beskrive Spacegirls som en interdisciplinær praksis, der lever i periferien af både arkitekt-og kunstfaget. En placering løsrevet fra arkitektfagets etablerede strukturer, hvor der er lidt mere rum til selv at definere rammerne. Et stort fokus i vores lille praksis har været at dykke ned i en form for “arkitektonisk grundforskning” -for os betyder det et fokus på helt basale arkitektoniske udsagn om stedlighed, materialitet og sanselighed. Det er i bund og grund et ønske om at udvide grænserne for vores fag, og søge nye perspektiver på hvad arkitektur kan være.

De sidste par år har vores fokus været det langstrakte projekt Gentle Hunting, Heavy Softness (GHHS), udviklet til kunstskoven Deep Forest Art Land. GHHS er et projekt i tre dele, der består af forskning(materiale-og stedsundersøgelser, 2020), værk(Kaffehytten, 2021) og en bog(formidling, 2022).

Hvordan startede jeres samarbejde?
‍Vores samarbejde startede allerede på arkitektskolen. Vi havde længe undret os over hvorfor man så sjælden blev opfordret til at arbejde sammen med andre, og da vi, på et af de sidste semestre på skolen fik til opgave selv at formulere et projekt, valgte vi at gøre det i fællesskab. Kandidatprogrammet vi gik på var dengang meget fokuseret på tegning og digitale værktøjer, og selv om vi synes tilgangen var interessant, savnede vi at arbejde mere fysisk og fælles. Dette resulterede i en 1:1 installation hvor vi eksperimenterede med stål, beton og tekstil. Vi begyndte projektet med et meget komplekst og abstrakt tegningsmateriale, som gennem utallige diskussioner og eksperimenter, gradvist blev omsat til konkrete håndværksmetoder, materialer og strukturer. Resultatet af projektet var måske ikke revolutionerende, men for os var det en øjenåbner.

Vi kunne godt tænke os at tale med jer om jeres praksis, gennemprojektet ‘Kaffehytten’ i Deep Forest Artland, som case.
Hvordan startede jeres samarbejde med Deep Forest Art Land?
‍Da vi er en praksis der er vant til at stå lidt udenfor de etablerede kreative brancher og institutioner, har vi efterhånden udviklet det vi kalder “no-shame-metoden”. Vi opsøger stort set selv dem vi ønsker at samarbejde med, og foreslår et projekt, eller præsenterer en idé. Det var også på denne måde vi indledte et samarbejde med Deep Forest Art Land. Til ferniseringen af vores udstillingpå Huset for Kunst og Design, Holstebro, december 2019, talte vi med Søren Taaning, som er en del af den kunstneriske ledelse for Deep Forest Art Land. Gennem vores samtale opdagede vi en fælles interesse for kunst og  arkitektur, og for hvad de to fag kan i fællesskab. Herefter fortsatte en mailkorrespondance, hvor vi kom med de første spirende ideer til udviklingen af et stedsspecifikt værk til DeepForest Art Land. Vi blev alle hurtigt enige om at skoven som site og udgangspunkt gav mulighed for at arbejde i stor skala, og ideen om at projektet skulle strække sig over længere tid var også et essentielt greb fra start.

Projektet blev på mange måder indledt uden helt at vide hvad det hele skulle manifestere sig i. Det endte med at bliveet samarbejde der strakte sig over 2 år, hvor der var plads til udvikling, uforudsigelighed og ikke mindst plads til at give proces og materiale tid til at modnes.

Var programmet ‘kaffehytte‘ besluttet på forhånd eller hvorfor lige netop denne funktion?
‍Det eneste der var fastlagt fra projektets start, var at indsættelsen i skoven skulle have en vis skala, og at vi på en eller anden måde ville arbejde med et støbt facademateriale. Alle andre beslutninger opstod gradvist som en del af processen. At have tillid til sin egen og hinandens intuition og stole på processen, er nok noget af det vi værdsætter allermest når vi arbejder, men også noget der gør det ekstra spændende for bygherre. Vi talte meget med de besøgende i skoven og bestyrerne af Deep Forest Art Land, om hvad skoven manglede, hvordan de normalt brugte stedet etc. Et samlingsrum var noget der ofte dukkede op i samtalerne, og derfor besluttede vi at gå videre med denne idé. Den første del af projektet var fokuseret på en række materialeundersøgelser, og da vi til sidst stod med en massevis af støbninger i 40 forskellige nuancer af brun, tænkte vi at det var oplagt at berige skoven med lidt  “latte art”.Tanken om “arbejderkaffen” var også noget der appellerede meget til os -vi ville skabe et generøst sted, hvor man kunne skænke sig en kop varm sort kaffe, og tale lidt sammen, på sin tur gennem skoven.

Skovsnogen er en skulpturpark med bidrag fra mange forskellige billedkunstnere, hertil bidrager I som uddannede arkitekter - skal ‘Kaffehytten’ forstås som en skulpturel eller arkitektonisk tilføjelse og i så fald hvordan?
‍Vi har fra start set Projekt-Kaffehytte som et godt eksempel på hvad Spacegirls er. Netop noget som ikke nødvendigvis skal beskrives som “enten eller” men snarere som “både og”. I vores verden kan en skulptur være arkitektonisk, og arkitekturen legende, fri og skulpturel. Kaffehytten kan beskrives som en pavillon, et hus eller en installation, alt efter hvem der ser og oplever. Denne læsning på tværs af discipliner er noget vi altid byder velkommen.

I har tidligere arbejdet med indendørs udstillinger (galleriet) med ‘Kaffehytten’ flytter I ud i et landskab (skoven). ‘Kaffehytten’ minder om jeres tidligere indendørsværk ‘Rock Cover/ Remix’ - Hvilken betydning har konteksten for værket?
‍Kaffehytten er helt klart en videreudvikling af “Rock Cover/Remix”, dog repræsenterer skoven nogle helt andre udfordringer end et udstillingsrum gør. For det første er der i skoven et meget større krav til materialets bestandighed -det bliver udsat for vejr, vind og frost. Patineringen inde på galleriet, er jo nærmest ikke-eksisterende, men i en skov er materialet på en helt anden måde i dialog med omgivelserne. Der er også et andet publikum i skoven -her står man ikke bare og kigger på tingene, man interagerer med dem på en meget mere fysisk måde.

I projektet er det konteksten, der har givet vores materiale sin farve og form, den har bestemt hyttens funktion, og også stillet ekstra store krav til materialets holdbarhed og patinering. Som vi ser det, har vores langstrakte tilstedeværelse i skoven været af stor betydning for projektets udformning.

I flere af jeres projekter, arbejder I med et eksteriør i pladeformat (facadebeklædning), der har en porøs karakter - nogle i sten, andre i jord og sand - hvad betyder disse facadeelementer for jer?
‍For os har facadeelementerne mange forskellige betydningslag, og vi interesserer os for facaden både som koncept, materiale, ornament og struktur. Vi har eksperimenteret med forskellige cementbaserede facadematerialer siden 2019, og har i processen afprøvet et væld af materialesammensætninger, æstetiske udtryk og fremstillingsmetoder. Vi starter ofte med en materiel interesse og et håndværksmæssig problem, som vi afprøver og udvikler i dialog med teori, nødvendige arkitektoniske strukturer og den konkrete kontekst vi arbejder i. I Rock Cover / Remix var en del af undersøgelsen at afprøve hvad en produktion baseret på en gentagelse med små variationer kunne gøre ved den støbte plade som enkeltdel, og installationen som helhed. I Kaffehytten har vi videreudviklet denne idé i en facade skabt med materialer fra stedet og en overflade støbt i skovbunden. Hyttens facade er således ikke blot noget der beskytter en fra vejr og vind, med også en ornamenteret overflade med en historie -et slags portræt af skoven.

Hvilke materialer er ‘Kaffehytten’ opført i?
‍Gennem skoven slænger sig et åløb, rød-brunt af okker, og det er dette råstof og “affaldsprodukt” der er endt med være en vigtigt bestanddel i Kaffehyttens materialesammensætning. Okkersandet blev gravet op af åen, tørret og bearbejdet, og derefter brugt som tilslag og pigment i støbningerne til facaden. For at producere de ca 300 cementbaserede facadeelementer, blev der udover okkersand brugt gul sand fra området, cement og fiberarmering. Cementtypen vi anvendteer ny mere bæredygtig cement fra Aalborg Portland ved navn FutureCem.

Et andet vigtigt materiale i Kaffehytten er den bærende trækonstruktion af douglasgran, sponsoreret af Dinesen. Samarbejdet med Dinesen, og specielt Hans Peter Dinesen, var essentielt for at projektet kunne rejse sig og finde sin form. Selve arbejdet med trækonstruktionen skete i tæt samarbejde med Teknisk Skole i Herning, hvor tømrer-og snedkerelever hjalp til med at bygge konstruktionen.

Facadeelementerne havde behov for et ophængningsbeslag, som udover at holde dem på plads også skulle bære hvert elements vægt. Hertil udviklede vi tre forskellige beslag i 2mm rustfrit stål -et bundbeslag, et standardbeslagog et topbeslag, da facaden og konstruktionen krævede forskellige egenskaber af beslaget alt efter placering. Disse beslag blev laserskåret og bukket på Arnborg Kleinsmedie, en lokal virksomhed tæt på skoven. De hjælp os også med at tilskære og bukke hyttens “hat” i 1mm rustfrit stål. “Hatten” fungerer som et slags udhæng/tagrende båret af en fjerde type ophængningsbeslag. Hyttens tag er en standard sinusplade, profil 35.

Hvordan forstår I jeres arbejder - er de midlertidige, foranderlige eller permanente? Kan ‘Kaffehytten videreudvikles og isoleres og fx. bruges som et nyt byggekoncept for boliger?
‍Næsten alle vores projekter tager på den ene eller anden måde, sit udgangspunkt i den pågældende kontekst. Uanset om det er et udstillingsrum, natur eller by. De fleste af vores tidligere arbejder har været udviklet til et udstillingsformat, og derfor har værkerne oftest været af midlertidig karakter. Noget helt andet er på færde i Kaffehytten, her arbejder vi for første gang med et blivende værk. Dog ser vi ikke på Kaffehytten som statisk -skoven omkring er i konstant forandring, et miljø der også påvirker hyttens udtryk og forhåbentlig vil få den til at patinere og forandre sig med tiden. Vi ser på hytten som et projekt vi vil vende tilbage til, ændre på, undersøge og tilpasse mulige udfordringer eller ønsker. Hytten er på den måde et slags case-study der fortsat vil være aktiv ogi stadig udvikling, både arkitektonisk og socialt. Hytten fungerer også som et samlingsrum, som kan facilitere forskellige møder og workshops, hvor vi i fællesskab kan tilføje nye dimensioner til værket.

I forhold til en videreudvikling Kaffehytten som et brugbart byggekoncept, er det ikke der vores interesse ligger på nuværende tidspunkt. Vi ønsker fortsat at være i den såkaldte grundforskning, og skabe rum hvor den kan fødes og udvikles. Det er vigtigfor os at den udvikling og viden vores praksis bærermed sig, bringes videre ud i branchen. Derfor er formidlingsprojekter, debatter og samarbejder på tværs af professioner også en del af vores virke.

I projektet arbejder I med jord, muld og sand - altså materialer fra lokalområdet. Tidligere har I arbejdet i beton, som ikke er så bæredygtigt, men har en mere tung og permanent karakter. Hvad betyder bæredygtighed for Spacegirls?
‍Bæredygtighed er et komplekst emne hvor det er udfordrende at finde entydige svar og løsninger. Beton er et byggemateriale der vejer tungt på den klimamæssige vægt, og det er svært at argumentere imod materialets enorme CO2 udledning. Beton er dog også et materiale der har nogle alsidige egenskaber, som intet andet byggemateriale har, og så er det billigt. Vi er bevidste om at betonens storhedstid, som vi kender den, er ved at være forbi. Dog synes vi alligevel det kan være interessant at kigge på materialets muligheder i denne overgangstid. I arbejdet med hyttens facade har vi, i stedet for at afskrive materialet helt, forsøgt at kigge på hvilke tiltag vi kan gøre for at arbejde med beton på en anderledes og lidt mere bæredygtig måde. Da facaden ikke er bærende, har vi bl.a. lavet adskillige undersøgelser i hvor lidt cement der egentlig skal til, for at facadematerialet kan hænge sammen og opnå den nødvendige styrke, uden et unødvendigt højt cementforbrug. Vi har også fokuseret på lokal forankring i forhold til bæredygtighed -både materielt, produktionsmæssigt og socialt. Vi har arbejdet med helt lokale råstoffer, produceret det meste af hytten direkte i skoven eller af lokale virksomheder for at mindske transport, og med ambitionen om at skabe møder på tværs af interesser og baggrund involverede vi unge tømrer-og snedkerelever fra den lokale tekniske skole.

Pladerne agerer facade, som en hud, der ligger over en slank og minimalistisk konstruktion. Forstår I jeres projekt som materialeundersøgelser eller som udvikling af særlige rumligheder? (med andre ord; Er kvaliteten huden, der ligger udenpå eller de rum, den fremkalder på sin bagside)
‍Vi er interesseret i at udviske grænsernemellem ornament og struktur, og er som sådan interesseret både i konstruktionen, materialet og rummet der skabes derimellem. I dag bygger man ofte “indefra og ud” -man starter måske med en idé om en rumlighed og et program, som man derefter giver en struktur, og til sidst en overflade/facade. I dette projekt har vi valgt at starte dybt nede i materialets materie, for så at bevæge os den anden vej -indad. Det rum der skabes i denne udveksling mellem overflade og struktur, er noget vi interesserer os megetfor. Selv om udgangspunktet her var en materialeundersøgelse, ser vi det hele som en konstant dialog mellem rum, overflade og struktur, hvor en beslutning omkring overflade påvirker struktur, og igen rumlighed. Et ekstra lag i denne dialog er selvfølgeligomgivelserne, hvor vi også har gjort os mange overvejelser om hyttens placering og relation til konteksten. Vi ser den omkringliggende skov som en integreret del af hyttens struktur og facade -et ekstra lag af ornamentering.

Hvordan finansieres et projekt som ‘Kaffehytten’?
‍Med et projekt som Kaffehytten, der fokuserer meget på processen og det langstrakte forløb, er det klart at tid er penge og at det der ikke er nok penge til al den tid. Derfor må tid blive egne meningsfyldte arbejdstimer der investeres i projektet, en taktik der har været en stor del af regnestykket for projektets økonomi. Derudover er projektet også finansieret af Deep Forest Art Land samt offentlige og private fonde. En stor post i budgettet er finansieret gennem samarbejdet med Teknisk Skole, hvor de har stillet arbejdskraft til rådighed i bytte mod vidensudveksling. Sponsorater af materialer og samarbejder med andre aktører i byggebranchen har også været essentielt for at få det hele til at hænge sammen.

Det er alt i alt en meget sammensat og følsom økonomi, hvor der ikke skal meget til for at korthuset ramler sammen. Til gengæld kan stramme budgetter også være med til at udvikle i en positiv retning. Det tvinger en til at gå i dialog med branchen, finde alternative løsninger og indlede samarbejder, der giver meget mere til projektet end bare gratis arbejdskraft eller materiale.

I har fået metal og træ sponsoreret af Dinesen og DS stålprofil. Udvikler I nye måder at bearbejde disse materialer på? Og hvordan?
‍I dette projekt har vi brugt materialerne fra Dinesen og DS stålprofil ganske meget som de er. Fra Dinesen har vi fået overskudstræ, og delvis tilpasset konstruktionen efter hvilke dimensioner der var til rådighed, et lille benspænd der også var med til at forme projektet. Sinuspladerne fra DS Stålprofil er et standardprodukt, som vi helt enkelt brugte som det var uden undertag, hvilket medførte en eksponeret underside med diverse tal og stempler fra produktionen.

Er facadeelementerne open-source og noget I ser som en viden, der kan deles og informere fremtidigt byggeri, eller et produkt, hvor I har ophavsrettighederne?
‍Man kan godt sige at vi ser facadeelementerne som open-source. Vi ser ikke på dette projekts facade som etfærdigt produktog heller ikke som noget der er decideret vores. Vi ønsker at dele vores erfaringer med resten af branchen, fordi vi tror det kan være med til at åbne en vigtig diskussion omkring, arkitektur, byggematerialer, æstetisk værdi og håndværk. En samtale vi mener er meget vigtig at udfolde sådan at vi i fællesskab kan inspirere hinanden til at fornye og udvikle arkitektfaget og de materiale vi bygger med.

Hvad er det næste, der skal ske med ‘Kaffehytten’?
‍Vi ser meget frem imod at følge med i facadens patinering, materialets bestandighed og den fremtidige brug af hytten. Vi ser, som nævnt, Kaffehytten som et projekt vi vil vende tilbage til for at tilføje, ændre eller afholde workshops. Vi er også i dialog med Deep Forest Art Land om en mulig udvikling af pladsen omkring hytten. Vi vil anvende 2022 til at reflektere over arbejdet med Kaffehytten i et bogprojekt. Bogens titel vil være Gentle Hunting, Heavy Softness, da den samler op på alle projektets faser. Her vil vi invitere forskellige bidragsydere til at åbne projektet yderligere via tekstlige indslag der knytter sig til relevante tematikker som økologi, poetik og selvfølgelig arkitektur. Ambitionen med bogen er at den skal stå som et værk i sig selv, hvor eksperimenterne fra skoven fortsættes i tekstlig-og grafisk format. Vi ønsker at invitere læseren ind i forløbet bag det færdige værk, og åbne en diskussion om potentialerne i den processuelle og tværfaglige arkitektur.

‍

Projektets samarbejdspartnere og sponsorer:
‍Herningsholms Erhvervsskole, Teknisk Skole i Herning
Dinesen
Skødstrup Byggeservice
Aalborg Portland
DS Stålprofil
PP-Nordic

‍Projektet er støttet af:
‍Statens Kunstfond
Dreyers Fond
Ege Fonden
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond

‍

Dokumenterende fotoserie
‍1. Kaffehytten - indgang med trædesten
2. Kaffehytten i skoven, foto: Hampus Berndtson
3. Kig til kaffetønder, foto: Hampus Berndtson
4. Facade mod vest, foto: Hampus Berndtson
5. Detalje, gavl
6. Detalje, interiør, foto: Hampus Berndtson
7. Facade og træer mod vest, foto: Hampus Berndtson
8. Detalje, "hat", foto: Hampus Berndtson
9. Detalje, "hat ll", foto: Hampus Berndtson
10. Facade nord, foto: Hampus Berndtson
11. Interiør
12. Interiør, bænk, hul/vindue, blad
13. Interiør, hængende kaffetønder, foto: Hampus Berndtson
14. Interiør, foto: Hampus Berndtson
15. Facade mod syd, foto: Hampus Berndtson
16. Detalje facade
17. Detalje trædesten
18. Facadeudsnit, foto: Hampus Berndtson
19. Diagram
20. Skitse 01
21. Skitse 02
22. Skitse 03
24. Skitse 04
25. Okkeråen, Deep Forest Art Land, foto: Hampus Berndtson
26. Proces, okkerbrænding
27. Proces, okkersand
28. Proces, støbning
29. Proces, støbning
30. Installering, ophængningsbeslag
31. Installering, tag+hat
32. Proces, facadeelementer‍