Syntese: Tage Lyneborg

Syntese: er en fortløbendende serie af ældre projekter gravet op fra arkiverne. Vi finder de arkitektoniske arbejder i serien aktuelle i dag og derfor vigtige at genbesøge.

Tage Lyneborgs skitser illustrerer på poetisk vis undersøgelsen som en nødvendig del af den arkitektoniske skabelse.
Gennem skitserne oplever vi Tage Lyneborgs kærlighed til tegningen som et arkitektonisk medie og vi træder ind i et personligt maskinrum, Tages blik på verden omkring ham og præsenteres for hans ideer om, hvorledes den kan bebos.
Skitserne er et redskab, hvori Tage Lyneborg udvikler sit eget arkitektoniske sprog, men de er også et felt hvor han, i farver og energiske streger, transformerer ide til stof.
Vi glæder os over at besøge et udsnit af Tages arbejder, der som en tidsmaskine åbner for et kig til postmodernismens citationer af tidligere tiders formsprog og semiotik, her i form af skitsen.

Den følgende tekst er skrevet af Tage Lyneborg selv og er publiceret i udgivelsen ‘Tage Lyneborg - Skitsebog’

Der er for tiden en voksende interesse for arkitektur. Måske et bredt kulturelt behov for at give vore omgivelser og huse betydninger, der rækker ud over det pragmatiske og umiddelbare.
Det manglede også bare.

Igennem historien har mennesker altid haft noget at bruge arkitekter til. Historiens bygninger og huse repræsenterer billeder, men også fornuft og stoflig beherskelse. Vore største forbilleder - det der henriver os mest, henter vi her uden skelen til tid og sted, Huse udtrykker helhedsskikkelse og rumlig-stoflig sammenhæng.

Arkitekturen har, som kunsten i øvrigt, en iboende energi, der stråler til os når vi møder den. Det har den altid haft. Arkitekter har kun alt for sjældent fået eller taget sig lov eller kunnet tilføje dette extra.

Vi må, hver generation og hver enkelt, nå frem til vores eget sprog, vores måde at gøre tingene på, betone det vi og tiden finder vigtigt - vores måde at gøre ide og stof til et. Det har altid været en vanskelig og hudløs proces. hvis man som ærlig kunstner sætter målet, må man følge sin vej, uden skelen til om resultatet kan forstås eller bliver populært.

Arkitektens arbejde er en mærkelig beskæftigelse. På een og samme tid så banal og lige til, og samtidig så uopnåelig svær at beherske, men rummer muligheden for at skabe det utrolige. Står huset der først - det bedste eksempler - oplever vi det så afklaret og selvfølgeligt. I udfordringen og drømmen om dette ‘særlige’ søger man sine egne grænser, mod nye opdagelser, og insisterer på at huse ikke kun er huse i banal forstand, men på at bygge til ære for mennesket.

Hvert enkelt hus skal være genstand for den størst mulige formåen. Jeg forsøger, når jeg er stillet over for hvert enkelt problem, at give dette en fordomsfri behandling. Ved at mobilisere min tanke og rutine omsætter jeg dette til overblik og hensigt. Forsøger at tvinge løsningerne derhen hvor de bliver en del af mit forehavende. Herved giver jeg ‘stoffet’ liv, og det taler igen til mig.

Således skimter jeg mine kolleger i faget, når de og arkitekturen er bedst, Men man skal ikke forsøge at kopiere sine forbilleder. De har deres, og det kan ikke overtages direkte af andre. Derfor kan man alligevel godt forsøge at forstå, hvad de vælger fra, - hvad der i deres arbejder bliver de formgivende og betydningsbærende faktorer. Er det på denne måde arkitekturen givess videre, bliver det naturligvis også rigtigt at gøre hele historien til studiefelt.

Det interesserer mig at bygge ordentlige huse. Så må de være en del af udviklingen eller lade være. Det at bygge er for mig noget praktisk. Det er tæt forbundet med min baggrund i håndværket. Den tanke er der noget rart og ukompliceret ved.

I bygmesterens arbejde, den skole jeg søgte efter min læretid, finder jeg denne beskedenhed og tekniske indsigt. Det at stable sten oven på hinanden eller at binde tømmer sammen til rum og bygninger til menneskers brug. Men man skal samtidigt kunne løfte sig fra det praktiske fundament. Som en billedkunstner bruger lærredet og farverne eller en komponist det musikalske stof må arkitekten bruge de givne forudsætninger, som var de alligevel uden begrænsninger. I behandlingen af lyset, den rumlige orden og proportionering, i den konstruktive artikulering, den byggetekniske detaljering og materialevalg gives byggeri mulighed for at overgå til arkitektur - og så er der noget ved det.

Jeg har drømme og ideer som jeg gerne vil realisere. Store og små projekter, skalaen er ikke afgørende. Jeg drømmer om at kunne bygge større end de største, men slår mig til tåls med mindre end det mindste, fremtiden må vise hvor det skal ligge. I det sande, det gode og det skønne må de høje idealer ligge, og det er ikke bundet til størrelsen.

En bygherre sagde engang til mig: “Skab mig det bedste hus gjort i vores generation”. “Javel! alt forefaldende arbejde udføres” svarede jeg og tænkte mit. Kun på afstand kan det jo ses, hvad der holder og hvad der slides af. Det moderne kan hurtigt vise sig at blive det umoderne.

Arkitekturen skal være let og ligetil, men man må godt gå sine besværlige omveje.

Man arbejder jo bare, og gør tingene som det nu lige synes at skulle være, altså intuitivt og uden større tilrettelagte strategier. Men der tegner sig trods alt et mønster, en metode, nogle forhold som ofte kommer igen, behandles og bliver afgørende.

Fra den ene side: et billede - en forestilling om noget det skal være. Tanken om en form, en ide. Et ‘hus’ måske! Fra den anden side: en funktionel behandling af det givne, hvad skal indeholdes, hvordan skal dette fordeles - en praktisk tilrettelægning af det brugslige. Sammenstillingen af et og to til en syntese, et udkast, Nu gælder det om at holde fast på helheden. Alle de komplikationer der kommer frem gennem uddybningen, detaljeringen, skal underordne sig, styrke og berige udkastet. Som hjælpemiddel og rettesnor formes hensigten over simple geometriske størrelser, kvadrater, addition af disse, klassisk melodiske størrelsesforhold, som et grundmønster. Over dette kan konturen friere formes, det formelle nedbrydes. Dialog mellem orden og uorden. En blødgøring til åbenhed, flertydighed og fortolkning.

- Tage Lyneborg

‍
Tak til Carl T. Lyneborg for at give Platform lov til at vise materialet.
Skitser er tidligere publiceret i 'Tage Lyneborg Skitsebog', Forlaget Privattryk, 1991. En samling af arkitekten og professoren Tage Lyneborgs (f. 1946 - d. 2020) skitser og projekttegninger og om de tanker, der ligger til grund for projekterne.