Rosa Prichard

Interferens VIIII - Thermocon

‍Visual works ’Checkmate’ - Rosa Prichard, Text fragments - Evie Prichard, 2023
Textbased work ’Thermocon’ - Sofie Højgaard, 2023

‘Interferens’ (Interference) consist of a series of online exhibitions focusing on the exchange between two architectural media: A text-based piece and a visual piece.
In each exhibition, the two pieces will deal with the same architectural field and will, on the basis of this, interfere and explore new perspectives across the media.
The point of ‘Interferens’ is first and foremost to investigate concrete problem areas through artistic creations within architecture. The aim is also to investigate how two practices can inform each other and what arises in their mutual overlap as well as fractures.

‍Great thanks to Statens Kunstfond for supporting the project.

‍

Thermocon

I Thermocons østlige hjørne, var en gruppe af arkitekter samlet til workshoppen ‘changing phase - the arrangement of forces’. Workshoppens første ekperiment foregik inde i feltets glasdome, der var en kopi af Buckminster Fullers ‘CSS dome’ tegnet til Center for Spirituality and Sustainability i Illinois. Der var 17 deltagere og de havde hver fået en mængde blanke materialer, de kunne bruge til at udføre workshoppens primære opgave.

Pete Rusell, en person med en bemærkelsesværdig glat, bleg, pergamentagtig hud, ledte workshoppens pyramide eksperiment. Han forklarede udførligt, hvordan deltagerne først skulle skære pyramidens sider, dernæst bund og så være omhyggelige med at orientere den korrekt. Det var afgørende at de sørgede for at alle proportioner var fuldstændigt præcise, uanset hvilket materiale de udførte pyramiden i. Det var umuligt at aflæse, hvad Pete mente, tænkte eller følte. Der var noget stivnet og udtørret over hans hud som gjorde at han slet ikke havde nogen mimik og manglende udtryk gav hans ord en spirituel tyngde.

Sidst på dagen ville 17 pyramider stå færdigt og deltagerne ville blive bedt om at placere en bunke af Petes sløve barberblade en tredjedel oppe i pyramiden. Det var væsentligt at pyramiden stod parallelt med den magnetiske nord-syd akse. For hvert barberblad deltagerne placerede parallelt med NS i pyramiden, skulle de lade et sløvt barberblad ligge, som ville blive bragt til skuret uden for domen. Pete forklarede at de ville vende tilbage til pyramiderne senere på ugen, og for nu lade den magnetiske akse gøre sit arbejde.

Der var intet videnskabeligt belæg for at pyramide installationen virkede eller skulle skabe et særligt magnetisk kraftfelt. Selvom jern kan blive magnetisk, ændrede den magnetiske ladning ikke på jernets egenskaber således at et barberblad skulle blive skarpere.

Pete, troede på pyramidens kraft - ikke fordi den var en pyramide, men fordi den inden for eksperimentets rammer skabte en opmærksomhed på at vi kan arrangere os, således at betingelserne for bestemte situationer bliver bedre. Ligeledes bragte eksperimentet altid en særlig stemning med sig. Selv de mest skeptiske deltagere kom altid, måske blot et sekund eller to, i en tilstand af åbenhed. En tilstand, hvor de hengav sig til at være bevidst omgivet af partikler, systemer og energier, der var usynlige men ikke desto mindre virkelige og virkningsfulde.

‍

Inner technology

Denne mentale åbenhed, var årsagen til at facilitere workshoppen. For det som kunne bortforklares som placebo, når ca. 50% af workshop deltagerne hver gang medgav at deres barberblade var blevet skarpere, var samtidigt en åbning, der var afgørende for vores forståelse af os selv i en verden af energier og følsomme systemer.

Pyramide øvelsen tog ikke afsæt i termisk energi, som de andre eksperimenter på Thermocon. Selvom eksperimentets output, i form af en pyramide, var i kategorien ‘hardware’ var handlingen i sig selv og den indre omstilling den medførte den primære teknologi - en indre teknologi. Modsat hardwarens konkrete tilstedeværelse, var pyramide øvelsen en slags software - en indre teknologi, der blev forsket i.

Workshoppen på Thermocon blev anskuet som temmelig radikal. Workshoppens forening af indre, metafysiske praksisser såsom meditation og feng shui, blev af kritikere forbundet med forældede 70’er skoler, der var gået til grunde i kontrafakta. I en neoliberal højtid, var det arbejdet på pladsen til tider en prekær praksis, de deltagende måtte insistere på.

En voksende gruppe af psykologer hang ud i skuret ved siden af domen. De samledes her fordi de alle var inspirerede af termisk energis grundlæggende love og var optagede af at undersøge equilibrium som mental tilstand. De kaldte det permeabel psykologi. Det var en praksis, der beskæftigede sig med arbejdet i feltet, eksperimenternes udvikling af indre teknologier og spørgsmålet om, hvorvidt disse bevirkede en slags økologisk resocialisering.

‍

Dynamic Equilibrium

Thermacon var som the field et felt for arkitektonisk eksperiment. I dette tilfælde, et felt for teknologi, termisk research og opbevaring af energi. Det var over tiden blevet et fælles lab for en bred vifte af andre videnskaber, der afprøvede termiske principper inden for deres respektive forskningsfelter.

Dynamisk equilibrium indkredsede Thermacons felt, som noget der fandtes i udvekslingen mellem noget fysisk og metafysisk. Arbejdet med teknologierne havde to sites, et fysisk afgrænset felt, hvor der foregik eksperimenter og udvikledes ikke mekaniske-teknologier med fokus på det langvarige og det selvregulerende. Med andre ord, et felt for robuste studier af abstrakte kræfter, der kunne muliggøre en frakobling fra gridded - den offentlige energiforsynings infrastruktur.

Arbejdets andet site var metafysisk, og mere diffust som felt. I flere eksperimenter var det derfor feltets egentlige afgrænsning eller begrænsning, som blev undersøgt. I det psykologiske landskab afprøvedes og raffineredes indre teknologier. Med afsæt i mange af observationerne fra the field blev det dynamisk transformerende søgt gennem meditationer og nærhed med både det fysiske felt og faseskiftende materialer.

Tanken om equilibrium handlede om at skabe en tæt sammenhæng mellem vores væren i verden og verdens tilstand. ‘Klima-, biodiversitets- og energikrisen må løses udadtil med teknologi, der hjælper os med vores ydre nedbrudte landskaber, men ligeledes må kriserne løses med teknologier, der bringer vores indre isolerede landskaber i kontakt og udveksling med de ydre.’ Fortalte personen, der var ansvarlig for rundvisninger i området, hvor Phase Changing Materials afprøves.

‍

Changing Phase

Store riflede translucente beholdere blev placeret på en række langs vejen. De matchede højden på en standard 3,4 m etage. De var 3 meter lange, og kun 10 cm brede som fik dem til at ligne en opskaleret køleindlæg til en madkasse. Nogle var lagt ned og dannede et elastisk dæk over nogle store huller i jorden.

En forskningsassistent, skiftede mellem at sidde på dækkene og observere arbejdet ved saltbunkerne. ‘At side i et kontormiljø, og skrive på en computer om stoflighed, om mudder, kulde, fugt, om salt, og sten. At skrive om solen, og om solens stråler, om vinden, om jordvarme, om termisk energi, fungerer dårligt.’ Hun drejer hovedet og peger på de store beholdere. Noget af det hun siger forsvinder i vinden. ‘...ikke afhængigt af større infrastruktur systemer og de oplades lokalt, af jordvarme, solenergi, vindenergi. Det er smart fordi at energien kan opsamles når den er der, og bruges når man trænger den.’
‍Hun peger hen mod en gruppe som står og møjsommeligt monterer en presenning, hvor der står calciumchloridhexahydrat henover en bunke af vejsalt. Med stor præcision fyldes det meget grove salt i de smalle translucente beholdere. Beholderne har en flad ventil på siden, der aktiveress, når beholderen er fyldt helt op.

Sidst på eftermiddagen spredes en knitren over feltet og små skvulp følger efter. Lydene kommer indefra de translucente beholdere, hvor calciumchloridhexahydrat er begyndt at skifte form. Den store mængde af vejsalt blev langsomt flydende. ‘Når saltet opvarmes til mere end 29 grader i solen, begynder det at trække vand ud af luften og skifter langsomt form.’ Forklarer forsknings assistenten. 'Det er et af de materialer, der er faseskiftende, som flest mennesker er fortrolige med. Dets kemiske navn er Calciumchloridhexahydrat, men vi kender det som vejsalt.’

‘Thermocons resultater er helt tilpassede dens specifikke bioregion. Der er flere af vores teknologier og konstruktionsprincipper, der sikkert kan overføres til andre regioner, men skolen der har dannet sig omkring Thermocon fokuserer på super-lokale samarbejder og genbrug af materialer fra netop dette sted. Vi er ikke interesseret i at lave generiske løsninger, fordi det ville være en eksport, der kompromitterede det. Thermocon bygger på - nemlig udvekslingen mellem den indre teknologi og ydre teknologi. Den kan ikke eksporteres.’ Thermocons organisator gruppe er midt i en særomvisning for en gruppe af CBS studerende. ‘Denne skole vil sikkert gå til grunde og blive opløst af uenigheder, modsigelser eller blive afløst af nye skoler. Den er afvigende. Den passer dårligt ind i et kapitalistisk system, der er besat af ’solutions’. For nu, er den vigtig fordi den tør være radikal.'

‍