RS + Laura Katrine Skinnebach

Radical Symmetry (post-productive) Exercises

'Radical Symmetry (post-productive) Exercises' - RS, 2024
'Spirituelle rum i senmidalderen' Laura Katrine Skinnebach
Kurateret af Sofie Højgaard

Friktion er en serie bestående af fem online udstillinger med fokus på at udforske nye perspektiver på arkitektens handlingsrum. ‘Friktion’ tager afsæt i samtidens overlappende kriser (klima-, miljø- og energikrise samt materiale- og fødevareknaphed) og undersøger arkitekturens heraf forandrede felt og betingelser.
Friktion opstår mellem entiteter i bevægelse, og danner fx bjergkæder, lynild, bestøvning og stier i skoven. I samme analogi afføder ‘friktion’ pollinering, næring og udvikling af økosystemer. Friktion, bruges her som metode for nybrud og positiv udvikling.

I seriens femte og afsluttende udstilling undersøges betydning og polysemi i arkitekturen i et forsøg på at indfolde et betydningsfuldt og flerdimensionelt verdensbillede.
I samtidens arkitekturdebat kredses der om ‘ærlig arkitektur’; en arkitektur som er rationel, baseret på industriens formater og som foregiver at være neutral. Som alternativ til dette - og i et forsøg på at nærme sig en betydningsfuld arkitektur, der kan lære dens bruger om verden og forhåbentligt at stille sig åben for flere eksistensers dimensioner - søges der inspiration i middelalderens multidimensionelle verdenssyn, spiritualitet og kirkearkitektur.

I ‘Radical Symmetry (post-productive) Exercises’ undersøges det hvordan betydning indfoldes i arkitekturen gennem en række af post-produktive øvelser over værket SOL - en pavilion og et solur tegnet til Autonomous Systems Test Arena (ASTA) på DTU - og værkets indarbejdede betydning igennem kontekstualisering, tektonik, figurer og tal. Disse post-productive exercises trækker værket tilbage til skrivebordet og udfolder gennem 15 exercises en række af SOL’s betydningsfulde og polysemiske greb på papirets præmisser.

Det flerdimensionelle og 'hin-sides' gøres i dette værk håndgribeligt gennem en bearbejdning arket, dets kant og bagside. På hver side fremkaldes en ny dimension i form af skift i skala og projektionsvinkel, såvel som igennem perforering, spejling, negativform eller indfoldinger. Disse øvelser sammenholdes af ‘englehud’ (Skotch Magic Tape) der ligesom A4 inkjetpapiret, milimeterpapiret, hulmaskinen og 0.5 mm stiftblyanten tilhører skrivebordets, håndens og projektionstegningens dimension.

RS er et projekt af Rasmus Strange Thue Tobiassen og Sofie Højgaard.

Laura Katrine Skinnebach, ph.d., lektorved Afdeling for Kunsthistorie, Æstetik & Kultur og Museologi, AarhusUniversitet. Forskningsinteresser middelalderens spiritualitet,billedanimation, billedteori og leg. Seneste publikation er Animationbetween Magic, Miracles and Mechanics. Principles of Life in Medieval Imagery,forfattet med Hans Henrik Lohfert Jørgensen (AU) og Henning Laugerup (UiB) ogudgivet af Aarhus University Press, 2022.

‍

SPIRITUELLE RUM I SENMIDDELALDEREN

- Association over iscenesætte af det guddommeligemysterium.

Den højmiddelalderlige gotiske kirke stræber efter transcendens. Rummets bærende dele, stræbepillerne, placeres på ydersiden af bygningen, som et eksoskelet, for at fjerne alle overflødige dele fra kirkerummets indre. Konstruktionen giver mulighed for at himmelstræbende og spinkle vægmassiver båret af slanke pillebundter og gennembrudt af store vinduespartier. Kirkerummet transformeres til et rum for det guddommelige lys, et skrin for det guddommelige nærvær. De blyindfattede ruder skaber et diffust og flygtigt lys der flimrer i forskellige farver. Den flygtige og velduftende røg fra de brændende vokslys og røgelseskar fungerer som ordløse bønner der forbinder det jordiske og tidslige med det himmelske og evige. Materien opløser sig som et idealiseret billede på kroppen, der lader sig fylde med ånd.

I senmiddelalderens teologiske og devotionelle forståelse er Maria et skrin, et tabernakel, et lønkammer. I hendes krop bliver Ordet, verbum, til kød, carne. Den evige og immaterielle Gud fødes gennem inkarnationsmysteriet som billede, en krop der kan sanses og ses, en fysisk materiel og jordisk krop, ånd iklædt det forgængelige kød. Marias krop er kirken der synliggør det guddommelige. Kirkerummet er knyttet til inkarnationsmysteriet som det sted hvoraf betydning fødes. Hver hvælving, søjle, vindue og ceremoni en del af en inkarnation der iklæder det spirituellefysisk form. Det middelalderlige kirkerum kan derfor ikke analyseres som en konkret representation eller fysisk manifestation af noget guddommeligt, men må ses som en krop der føder betydning. Hver sten er prægnant. I kirkerummets øvre dele kan der ofte være placeret blændvinduer og billeder, der kun er svagt synlige fra kirkens nedre dele. Her stiger røgen fra vokslys og røgelse op, og her kastets de messende stemmer og tidebønner rundt mellem vægge og søjlegange. Det er det himmelske Jerusalem som kun de hellige og englene kan bebo. De levendes hyldest sker gennem hellig koreografi (bønner, messen),billeder og sensoriske virkemidler.

Gud er anarkistisk, uden form og uden fast betydning, formafluens, og det samme er kirkerummet. Gud er betydning i konstant tilblivelse og transformation. På samme måde er kirkens billeder og visuelle tableauer i liturgi, processioner og religiøse spil, præget af forandring. Altertavler fungerer som dukkehuse og skrin, kristusfigurer og helgenskulpturer agerer som store dukker. Processioner skaber en fælleskrop, der i sig selv er et billede på det hellige fællesskab. Kirkens arkitektoniske åbninger som hvælvets himmelsloch tillader engle og helligeåndsduer fri passage ind i rummet som del af de hellige mysteriespil. Røg og diffust lys, lyd, der udviskestil en uklar mumlen, animerede billeder og den hellige processioner genskaber hele tiden kirkerummets udseende. Det senmiddelalderlige rum symboliserer ikke. Det er ikke et billede af Gud, men forsøger at give Gud betydning og sansbar form. Bygningskroppen giver adgang til et betydningspotentiale, der aktualiseres gennem kroppens bevægelse I, og interaktion med, bygningens elementer.

‍